Pædagogmedhjælper til lille børnehus i Brenderup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om at arbejde i et roligt og tryghedsskabende børnemiljø, hvor samarbejde og genkendelighed er vores vej til at lykkes? Og vil du være med til at skabe og udvikle den røde tråd fra vuggestue til børnehave?

Så er du måske vores nye pædagogmedhjælper. Vi søger en erfaren person til en fast stilling på 25 - 30 timer til vores vuggestue. Du bliver en del af et eksisterende børnemiljø, hvor vi sætter kvaliteten i højsæde og ikke går på kompromis, når det gælder børnene – særligt er relations arbejde kernen i vores vuggestue.

Valmuen er en privat daginstitution beliggende i Brenderup i Middelfart kommune. Vi startede i 2009 og er et lille hus, hvilket betyder, at alle kender hinanden på tværs i huset, og vi har nogle gode rammer med mulighed for at skabe stor tryghed og genkendelighed, bl.a. i overgangen fra vuggestue til børnehave. Det betyder også, at vi giver en hjælpende hånd på tværs af vuggestue og børnehave, når der er behov for det. Vi vægter udelivet og børnefællesskaber meget højt, og vi benytter flittigt vores udendørsarealer, ligesom vi ofte tager på tur i skoven, til Hindsgavl eller andre steder, hvor vi kan få gode oplevelser og nyde naturen sammen – og vi tilpasser altid oplevelserne efter børnenes alder og størrelse, så der er noget for alle. Vores børnesyn beror sig på, at alle børn - også de yngste, har en stemme, og alle skal høres og ses. Hvert barn er unikt, men endnu vigtigere er det en del af en større sammenhæng og skal dannes til at kunne indgå i det store demokratiske fællesskab.

Glæd dig til et job omgivet af kolleger med høj faglighed, en positiv forældregruppe, som ønsker samarbejde, gode muligheder for udvikling og indflydelse – og selvfølgelig skønne og herlige børn, hvor smil og gode grin fylder hverdagen.

Din profil:

Vi forestiller os, at du har erfaring med jobbet som pædagogmedhjælper i en daginstitution, herunder erfaring med vuggestuealderen. Du brænder for de små børns udviklingstrin, og ved, at det ikke er væsentligt, hvornår de små mestrer, men at de oplever succes, når de lykkes, ligesom du ved, at børnene igennem en legende tilgang skal opbygge personligt mod på at lære de færdigheder, der skal til for at indgå i legefællesskaber. Derudover er du vant til at se den styrkede læreplan som en naturlig del af hverdagen, og du er god til at reflektere over egen og kollegers praksis.

Som person er du anerkendende og inkluderende, og du ser muligheder frem for begrænsninger. Du er åben og ærlig i samarbejdet med både kolleger, ledelse og forældre, og du bringer gerne dine idéer i spil.

Ansøgning og kontakt:

Vi glæder os til at modtage dit cv, ansøgning og andre relevante bilag, som du kan sende til os på info@valmuen-brenderup.dk. Vi holder samtaler løbende og tillader os at lukke rekrutteringen hvis vi finder den rette kandidat, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte leder, Helle Schjødt på telefon 28 72 07 04 eller mail info@valmuen-brenderup.dk. Løn og ansættelsesvilkår lægger sig op af DLO´s overenskomst med FOA 

Jobbet kræver, at du kan fremvise og opretholde ren straffe- og børneattest. Du finder Valmuen – Privat Børnehave & Vuggestue på Stationsvej 5, 5464 Brenderup, og vi kan kontaktes på telefon 64 44 24 44.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (25-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Valmuen - private børnehave vuggestue ApS, Stationsvej, 5464 Brenderup Fyn

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6044916

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet