BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har igangsat et målrettet kvalitetsprogram på Skovbakken, med fokus på den sundhedsfaglige og socialfaglige indsats samt arbejdsmiljøet for personalet. Center for handicap Skovbakken er et specialpædagogisk botilbud med 33 beboere fordelt i fire huse. Målgruppen er voksne mennesker i alderen 18-80 år, under SEL §108 / §85.
Fælles for borgerne er at de alle har et varigt nedsat psykisk og/eller fysisk funktionsniveau og høj grad af komorbiditet. Hos borgerne ses varierende sproglige færdigheder, hvor nogle har sprog og andre har behov for understøttende kommunikation. Nogle er kørestolsbrugere og benytter flere former for hjælpemidler mens andre er mobile og har større grad af selvstændighed.
Alle har det til fælles, at de har behov for pædagogisk støtte og guidning til selv- og medbestemmelse. Opgaverne kræver ydermere høj grad af sundhedsfaglig opmærksomhed, hvorfor der både er pædagogisk og sundhedsfagligt personale på stedet. På Skovbakken vil du arbejde med en mangfoldig gruppe af beboere, der har komplekse behov inden for handicap, socialpsykiatri og flere med dobbeltdiagnoser.
Stillingerne:
Vi søger dig som er dygtig og erfaren og har en sundhedsfaglig eller pædagogisk profil.
Du skal medvirke til at levere og styrke høj kvalitet af støtte til borgerne i skønne omgivelser centralt i Brenderup. Som vores nye kollegaer vil du have en central rolle i at understøtte borgernes udvikling og trivsel gennem et sundhedsfagligt fokus, individuel støtte, pædagogiske aktiviteter og struktureret dagligdag.
Ansvarsområder:
- Fokus på at arbejde med, og implementere, indsatsplaner i VUM 2.0 i samarbejde med beboerne og kollegaer
- Tilrettelægge og facilitere pædagogiske aktiviteter i grupper, individuelt og på hjemmedage
- Bidrage til et positivt og inkluderende miljø, hvor borgernes ressourcer og potentialer understøttes via kontaktpersonsordning og forældre/pårørende samarbejde
- Samarbejde tæt med andre faggrupper og interne/eksterne samarbejdspartnere og myndighed
Kvalifikationer:
- Pædagogisk- eller sundhedsfaglig uddannelse
- Erfaring fra arbejde inden for det specialiserede socialområde er en fordel
- Kendskab til relevant lovgivning og metoder inden for pædagogik og/eller sundhedsfagligt arbejde
- Evne til at arbejde selvstændigt såvel som tværfagligt
- Fleksibilitet og evne til at håndtere uforudsigelige situationer
Vi tilbyder:
- En unik mulighed for at påvirke et igangsat kvalitetsprogram på Skovbakken
- En spændende og udfordrende stilling med mulighed for høj grad af indflydelse
- Fokus på sikkerhed og tryghed, faglig udvikling og psykologisk tryghed i samarbejde med ca. 70 kollegaer.
- Fokus på at der skal være en god introduktion og oplæring.
Arbejdstiderne på Skovbakken ligger fortrinsvist mellem 7 -23 samt hver 2. weekend. Vi har et fast nattevagtsteam.
Kørekort er et krav.
5 stillinger alle op til 37 timer
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og til at byde dig velkommen på Skovbakken.
Ansøgningsfristen 31.10.24
Ansættelse pr. 1. november eller hurtigst muligt.
Der afholdes løbende samtaler
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Efter gældende praksis i Middelfart Kommune indhentes der straffeattest og ønske om at tage referencer. Middelfart Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Yderligere oplysninger kan indhentes ved afdelingsledere
Michael Kristensen på tlf.: 23608416, Michael.Kristensen@middelfart.dk
Birgitte Pallesen på tlf.: 21528157, Birgittevibeke.Pallesen@middelfart.dk
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skovbakken, Stationsvej, 5464 Brenderup Fyn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6132814