Socialfaglige medarbejdere søges til specialpædagogisk botilbud i Middelfart kommune

dato

Vil du bringe din faglighed i spil på et botilbud for at støtte og guide beboerne til selv- og medbestemmelse? Er du uddannet (social)pædagog, ergoterapeut eller pædagogisk assistent? Brænder du grundlæggende for at gøre en positiv forskel for mennesker? Så er du måske en af vores nye kollegaer til Center for Specialiserede Indsatser afd. Skovbakken.
Aktuelt søger vi flere socialfaglige kollegaer til faste stillinger – i et kollegafællesskab, hvor vi er mange fagligheder, der arbejder sammen om at skabe de bedste rammer om beboerne i deres hjem på Skovbakken.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler, og du er meget velkommen til at kontakte os og aftale en tid til et besøg hos os.

Hvad kendetegner Skovbakken?
Center for Specialiserede Indsatser afd. Skovbakken er et specialpædagogisk botilbud med 33 beboere fordelt i fire huse. Målgruppen er voksne mennesker i alderen 18-80 år, under SEL §105 / §85.
Målgruppen er kendetegnet ved en høj grad af komorbiditet, som medfører individuelle udfordringer, herunder påvirkede eksekutive funktioner og komplekse diagnosesammensætninger. Dette stiller krav om en omfattende og individuelt tilpasset støtte. De fleste profiterer af høj grad af struktur, forudsigelighed i hverdagen og low-arousal tilgang. Vi arbejder med trafiklys i det daglige pædagogiske arbejde. Beboerne bor i egne lejligheder, med tilknyttet fælleskøkken og fællesområde.

Om Skovbakken som arbejdsplads
Vi er cirka 70 kollegaer på Skovbakken, der er et botilbud i udvikling.
Vi arbejder aktivt med et kvalitetsprogram med både socialfaglige og sundhedsfaglige indsatser, ligesom vi har fokus på at skabe en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, psykologisk tryghed og gode muligheder for faglig udvikling. Dette så vi lever op til Social- og Sundhedsområdets samlede strategi om at sætte ”Borgeren først” (se vores strategitegning her)

For at imødekomme beboernes komplekse behov, har vi løbende samarbejde med VISO.
Vi vil igennem Kvalitetsprogrammet de kommende 3 år arbejde med blandt andet Social Kapital og værdier, samt deltage i undervisningsforløb om mentalisering så vi opnår et fælles sprog. Vi vil arbejde med KRAP samt med beboernes autonomi, selv- og medbestemmelse, herunder have et skærpet fokus på- og kendskab til reglerne for magtanvendelse på området. Du vil ligeledes få grundig sundhedsfaglig oplæring, når opgaven kalder på dette – det kan f.eks. være ved behov for hjælp, støtte og/eller guidning i forbindelse med personlig hygiejne.

Opgaver og ansvarsområder:
Som socialfaglig medarbejder på Skovbakken vil dit hovedfokus – med udgangspunkt i netop din faglighed – være at:

  • Understøtte borgernes udvikling og trivsel gennem individuel støtte, pædagogiske aktiviteter og en struktureret dagligdag.
  • Tilrettelægge og facilitere pædagogiske aktiviteter i grupper, individuelt og på hjemmedage
  • Arbejde aktivt med borgernes autonomi, selv- og medbestemmelse
  • Bidrage til et positivt og inkluderende miljø, hvor borgernes ressourcer og potentialer understøttes via kontaktpersonsordning og forældre/pårørende samarbejde.
En del af jobbet vil også være at:
  • Samarbejde tæt med andre faggrupper og interne/eksterne samarbejdspartnere og myndighed
  • Arbejde med, og implementere, indsatsplaner i VUM 2.0 i Nexus i samarbejde med beboerne og kollegaer
  • Indgå i tæt samarbejde med vores sygeplejefaglige medarbejdere omkring medicinhåndtering, kompetenceoplæring samt sikring af systematisk journalføring i Nexus.
På Skovbakken har vi et dedikeret natteam, så nattevagter er i udgangspunktet ikke i spil i stillingerne. Vi arbejder i blandede vagter og hver anden weekend. Her er det værd at bemærke, at vi har samme normering i weekender som på hverdage for at sikre struktur og genkendelighed.

Dine kvalifikationer:
Vi søger kollegaer, der…
  • Er uddannede pædagoger, ergoterapeuter eller har den pædagogiske assistentuddannelse
  • Har erfaring fra arbejde inden for det specialiserede socialområde – eller har taget et aktivt tilvalgt om at bringe sin faglighed i spil på dette område.
  • Har kendskab til relevant lovgivning og metoder inden for pædagogisk arbejde
  • Evner til at arbejde selvstændigt såvel som tværfagligt
  • Bidrager til og tager medansvar for den gode kommunikation og det gode samarbejde
  • Har let til smil, er rummelige og anerkendende og vil bidrage til et godt arbejdsfællesskab
  • Trives på en arbejdsplads, hvor vi er fælles forpligtede til at spille hinanden gode – til gavn for beboere, pårørende og kollegafællesskabet
Vil du vide mere – eller har du lyst til at besøge os – så kontakt endelig en af os afdelingsledere pr sms og vi ringer tilbage.
Birgitte Pallesen – 21 52 81 57
Nicole Hartmann – 23 71 28 43
Rasmus Damm – 20 20 64 75

Der afholdes løbende samtaler – så vent ikke med at sende din ansøgning, dog senest den 9. juni 2025.

Ansættelse 1. juli 2025 eller snarest muligt

Ansættelse fuld tid i skiftende vagter.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest og kørekort er et krav.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Skovbakken, Stationsvej, 5464 Brenderup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/37173f0f-5b7f-4d4d-9cd1-bd32b6194bca

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet