BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til vores børnehave søger vi en pædagogmedhjælper på 34 timer ugentlig med start senest 1. marts. Ca. en tredjedel af timerne vil blive som støtte på et barn. Du bliver en del af et team på 5 medarbejdere, som arbejder tæt sammen om vores ældste børnehavegruppe. Gruppen har til huse i Skovhytten, som ligger for sig selv, som ligger med skoven som nærmeste nabo.
Vi er en integreret institution i positiv udvikling. Vi har pt vuggestue og to børnehavegrupper, som ligger ca 500 meter fra Skovhytten. Vi er en del af Anna Trolles Landsbyfællesskab og samarbejder derfor tæt med skolen til gavn for vores børn. Børnehuset ligger i naturskønne omgivelser med gode muligheder for at gøre brug af lokalmiljøet.
Vi arbejder ind i Middelfart Kommunes vision på børne- og unge området ”Fra Middelfart barn til verdensborger”. Vi ønsker, at vores børn udvikles til små livsduelige verdensborgere og understøtter dette i vores pædagogiske tilgang, hvor vi vægter et afsæt i gode vedvarende relationer mellem børn og voksne, gode stabile børnefælleskaber, en høj grad af bæredygtighed, næstekærlighed, nysgerrighed samt muligheden for at leve og udvikles i fysisk bevægelse og tæt på naturen hver dag.
Vi arbejder bevidst med at øge børns chancelighed via deres deltagelsesmuligheder i børnefælleskaber. En vigtig opgave bliver således at styrke en tidlig indsats omkring alle børn. Vi er klar til at kaste boldene højt op for at lykkes for børn og familier.
Vores hverdag er børnenes hverdag. For os betyder det, at vi følger børnenes spor og udfordrer dem ud fra deres ressourcer og kompetencer. Vi inviterer børnene ind i hverdagens gøremål og styrker dem i deres selvhjulpethed.
Af vores nye medhjælper forventer vi:
- At du har en god portion erfaring med det pædagogiske fag og har arbejdet med børn der har brug for noget særligt.
- At du har øje for relationen - også når du er tydelig rammesættende og struktureret
- At du hviler i dig selv og kan stå ved den du er og de grænser du har sat – vi arbejder autentisk og vi mener det vi siger, så vi er voksne børn kan regne med.
- At du er glad for børn og er nærværende, omsorgsfuld og engageret
- At du kan li’ at lege
- At du kan bevare ro og overblik i en til tider travl hverdag
Hvis du søger job hos os får du til gengæld:
- Masser af glade og legeparate børnehavebørn
- En flok faglige kompetente, sjove og hjertevarme kolleger
- En institution, hvor kerneopgaven – børnene – altid har højeste prioritet, og hvor nærvær og aktiviteter på børnenes præmisser er i højsæde
- En ledelse, der bakker dig op og forventer, at du arbejder for trivsel og udvikling hos børnene og for det gode arbejdsmiljø i kollegagruppen
I Middelfart kommune arbejder vi på 0-18 års-området ud fra visionen ”fra Middelfartbarn til verdensborger”. Vores fælles mission er at skabe livsduelige børn, som bliver rustet til den verden, som de er en del af, både i det lille og det store fællesskab. Som ansat i Middelfart Kommune får du en nøglerolle i at få foldet visionen ud i praksis – så den bliver en synlig medspiller i hverdagen for kollegaer, forældre og børn.
Er du nysgerrig efter at vide mere om os, og hvad vi står for, er du velkommen til at kontakte leder Mia Elsby på tlf. 92437856.
Løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst.
Ansøgningsfristen er d. 11.2. 2024.
Samtalen afholdes den 14.2.2024
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, med et sundt arbejdsmiljø og mulighed for faglig og personlig udvikling. Derfor har vi fokus på god ledelse, fleksible rammer og der er ikke langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på http://tilflytter.middelfart.dk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Brenderup Børnehus, Stationsvej, 5464 Brenderup Fyn
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984909