Nørre Aaby Realskole søger pædagog til SFO og førskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nørre Aaby Realskoles førskole Ællingerne og SFO Svanereden søger snarest en uddannet pædagog til en stilling på 31 timer om ugen.

Svanereden er en SFO, der lægger vægt på, at både børn og voksne trives og udvikles. Vi fokuserer på at give børnene nogle glade og gode oplevelser efter skoletid, da vi er bevidste om, at det er børnenes fritid.

Vi arbejder efter en årsnorm, som betyder, at der ligger færre timer efterår og vinter, og fra marts ligger der flere timer, da du i denne periode både skal være i førskolen og i SFO om eftermiddagen. Samlet set svarer stillingen til 31 timer pr. uge.

I vores førskole begynder Ællingerne i marts måned. Indtil sommerferien har børnene således en hverdag, der på mange måder ligner en skoledag. På denne måde giver vi Ællingerne de bedste forudsætninger for at begynde i børnehaveklassen. De kender skolens rammer og har masser af lyst til at lære og udvikle sig.

Vi forventer af dig:
• At du har en anerkendende tilgang til børnene
• At du er udadvendt og kan gå i dialog med både kollegaer, skolens lærere, pædagogerne i vores vuggestue/børnehave samt forældrene
• At du kan tage del i arbejdet med at forberede vores Ællinger i førskolen til skolestart
• Du må gerne have erfaring med arbejde i førskole og SFO
• At du er klar til at videreudvikle en moderne SFO i tråd med NAAR’s værdier
• At du har lyst til at blive en del af en velfungerende personalegruppe - og være med til at udvikle samarbejdet

Vi tilbyder:
• Dygtige kollegaer, der vægter fagligheden højt
• En førskole, der lægger stor vægt på at give børnene lyst til læring og en god start på skolelivet
• En SFO med vokseværk (vi har lige nu godt 150 glade børn)
• Et kvalificeret pædagogisk tilbud til børnene efter skole
• En hverdag med masser af aktiviteter ude som inde
• En arbejdsplads, hvor vi ikke er bange for at tænke nyt

Nørre Aaby Realskole er områdets største og ældste privatskole med godt 400 elever fra 0. til 10. klasse med to klasser på hver årgang. Skolen er traditionelt en boglig skole, der er kendt for at give eleverne faglige udfordringer i et trygt miljø, og vi stræber efter at gøre eleverne så dygtige som muligt – uanset udgangspunkt. Vi er så privilegerede, at forældre og børn i hele Middelfart Kommune aktivt har valgt skolen til.

Skolen er oprettet i 1896, og vi værner om skolens traditioner og specielle ånd. I nyere tid er NAAR blevet udvidet, så den nu også rummer en vuggestue med 14 børn og en
børnehave med 50 børn.

Send din ansøgning til leder Charlotte Borup på cb@naar.dk.
Du er også velkommen til at kontakte Charlotte Borup på telefon 20 93 37 44.

Vi holder løbende samtaler.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

NØRRE AABY REALSKOLE, Skolevej, 5580 Nørre Aaby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: cb@naar.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886734

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet