Som led i udvikling af dagtilbud er det nu planlagt at Anna Trolles børnehus bliver en selvstændig enhed. Vi søger derfor en dygtig og engageret daginstitutionsleder, som sammen med medarbejdere og bestyrelsen kan udvikle børnehuset, så det af forældre og børn opleves som et attraktivt dagtilbud med høj pædagogisk faglighed.
Stillingen opslås og besættes på nuværende tidspunkt under forudsætning af byrådets godkendelse af den nye organisering d. 3. februar 2025.
Bliver du nysgerrig så læs mere her.
Hvem er vi
Anna Trolles Børnehus er en integreret institution beliggende i Brenderup. Her er naturskønne omgivelser og et hus med gode fysiske rammer, hvor engagerede medarbejdere, skønne børn og opbakkende forældre har deres daglige gang. Børnehuset har aktuelt 76 børnehavebørn og 21 vuggestuebørn.
Anna Trolles Børnehus er beliggende på to matrikler. I den ene afdeling, Troldhøjen, har vi to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper, og i afdeling Skovhytten har vi vores storegruppe. Vi vægter samarbejdet på tværs af de to afdelinger højt, hvorfor vi ofte besøger hinanden og skaber meningsfulde fællesskaber og oplevelser sammen.
Troldhøjen er centralt placeret i Brenderup, og knap 400 meter derfra ligger Skovhytten omkranset af smuk skov. I begge afdelinger vægter vi små børnefællesskaber, naturen og fællesskabende oplevelser.
En bærende værdi i Anna Trolles Børnehus er bl.a. udeliv og vi er gode til at komme ud og opleve nærområdet både i større og mindre grupper. Ligeledes værdsætter vi vores traditioner som fx Lucia, sommerfest, julehygge og bedsteforældredage, som mødes med stor opbakning og engagement.
Børnehuset er et hus i udvikling og altid med kerneopgave i fokus- at børnene er nr. 1.
Om stillingen
Børnehuset har høje ambitioner for den pædagogiske praksis, og sætter en ære i at møde børnene, hvor de er. En opgave der kalder på høj faglighed, samt tydelige og velfunderede læringsmiljøer som understøtter børnegruppens forskellige behov. Centralt er, at børn er mere ens end forskellige og alle har brug for at opleve sig vigtige i sig selv og fællesskabet.
Børnehuset både er og har været i en foranderlig tid med både ombygning, ledelsesskifte og nu med forventningen om at blive et selvstændigt børnehus. Tiden som ligger foran, kalder derfor på en fundering og etablering af tryghed, retning og mening, hvilket skal ske med stort fokus på kommunikation og synlighed for og med forældre og medarbejdere.
Som leder skal du derfor være ambitiøs på området, kunne sætte retning for fagligheden og sikre et godt arbejdsmiljø. Du skal kunne sikre klare rammer og være en tydelig kommunikator omkring hverdagens opgaver og i samspillet med forvaltning, samarbejdspartnere, medarbejdere, ledere og forældre. Det er nødvendigt, at du er tæt på det pædagogiske arbejde, og understøtter målet om at give alle børn lige chancer for at lære og trives i et miljø, som tilrettelægges efter børnegruppens behov.
Vi søger en nærværende og synlig leder, som finder det motiverende at udvikle Anna Trolle som et selvstændigt børnehus.
Derfor skal du vælge os
I kommunen arbejder vi med afsæt i visionen ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger” og den fortælling der er knyttet hertil. For at omsætte visionen til praksis står den faglige ledelse i centrum. Vi tror på, at den faglige ledelse er nøglen til at udvikle medarbejdernes motivation og kompetencer og at den derfor netop er afgørende for institutionens kvalitet.
Som leder i Anna Trolles børnehus har du muligheden for at stå i spidsen for en spændende forandrings- og forankringsproces med et arbejdsomt og engageret personale.
I jobbet vil du blive en del af den samlede dagtilbudsledergruppen bestående af 14 lederkollegaer, som alle refererer direkte til Dagtilbudschefen. For at sikre et attraktivt arbejdsmiljø for din ledelsesopgave, er der bl.a. etableret et nært sparringsrum i et netværk med 3 lederkollegaer.
I lederstillingen vil du opleve et tæt samspil med forvaltningen, samt en høj grad af selvtilrettelæggelse i jobbet.
Som del af grundlaget arbejder vi datainformeret ved bl.a. at indhente trivselsdata på alle vores børn flere gange årligt. Herudover inddrages yderligere data i vores tilsynspraksis.
Vi er optaget af, at både ledere og medarbejdere oplever sig klædt på til den opgave som forventes af dem, og vi har derfor fokus på uddannelse af både ledelse og medarbejdere. I 2024 er alle medarbejdere i vores daginstitutioner blevet uddannet. Dette skaber et fælles fundament og sprog, hvilket styrker den enkeltes kompetencer og praksis, samt området som helhed.
Du er en leder som
- Har fokus på kerneopgaven: At skabe størst mulig trivsel, udvikling, dannelse og læring for børnene
- Formår af skabe tryghed og følgeskab i personalegruppen
- Sætter en retning, går foran og leder udviklingen af en stærk pædagogisk praksis
- Kan have mange bolde i luften, kan arbejde struktureret og systematisk og følger opgaver og tiltag til dørs.
- Har mod og evne til at sætte dagsordenen og kompetence til at træffe de gode beslutninger med den rette timing.
- Ser det enkelte menneske og håndtere mangfoldighed
Krav til stillingen
Du er pædagogisk uddannet med erfaring fra 0-6 år, er fagligt velfunderet, og gerne med en lederuddannelse eller har ønsket om at gå i gang med en sådan. Du har ledelseserfaring og herunder styring af økonomi og administrative forhold.
Vil du vide mere
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Dagtilbudschef Jacob Svarre Winter på tlf. 40488464 eller Pædagogisk konsulent Anne Sofie G. Olesen på tlf.: 23641052
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse 1. april 2025
Stillingen er fuldtid, hvor du er ansat uden højeste arbejdstid.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Der indhentes børneattest samt straffeattest.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning
Ansøgningsfristen er søndag d. 16. feb. 2025 og ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via link på denne side.
Vi afholder 1. samtalerunde d. 19. feb. 2025 fra kl. 12.
For ansøgere som går videre til 2. samtale, vil blive udarbejdet en profil. Disse gives der personlig tilbagemelding på d. 24. feb. 2025 i tidsrummet kl. 9-14.00.
2. samtalerunde afholdes d. 25. feb. 2025 fra kl. 12
Ansættelsesudvalget er sammensat af medarbejder- og forældrerepræsentanter fra Børnehuset, en lederkollega, en pædagogisk konsulent og dagtilbudschefen.
Kort om Middelfart kommune
Middelfart er et godt sted at bo og leve. Vi har plads til alle, der ønsker tryghed, sunde valgmuligheder og naturoplevelser. Trygheden gælder hele livet. Den handler om gode lærings- og udviklingsmuligheder for vores børn og unge. Sundheden handler om, at vi tilbyder en sund livsstil, der forebygger og gør os livsduelige. Og naturoplevelserne, de er lige uden for hoveddøren.
Den indre sammenhængskraft i kommunen er stærk. De mennesker, der bor her, forholder sig aktivt til deres lokalområder, vi har stærke foreninger og rigtig mange, der bidrager til fællesskabet. Frem for alt er Middelfart en kommune, der har fokus på fællesskab.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Middelfart Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Anna Trolles Skole, Kirkevej, 5464 Brenderup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/66932c82-e89b-4d21-b3a9-20c1f6a09eb6