Attraktiv stilling som viceskoleleder med fokus på ungemiljøet og pædagogisk udvikling

dato

Er du en pædagogisk stærk leder med et hjerte der brænder for ungemiljøet? Så er det dig vi mangler!

Anna Trolles Skole er Landsbyens skole, hvor værdierne ” fællesskab, faglighed, tryghed og kreativitet” ligger til grund for både elevers, forældres og personales dagligdag på skolen.
Vi er en lille skole med dejlige elever og en engageret personalegruppe, som alle kan lide at arbejde sammen til gavn for både læring og et godt arbejdsmiljø.
Vi arbejder hver dag for at skabe livsduelige og glade børn i forpligtende fællesskaber, hvor mestring, læring og mangfoldighed går hånd i hånd.

Musikken er et gennemgående fællesskabende element, og vi har fællessamling med sang dagligt og fællesarrangementer i løbet af året.
Vi er en et-sporet skole med 165 elever fordelt i et børnemiljø 0.-5.klasse og et ungemiljø 6.-9.klasse.

Skolen ligger naturskønt i Brenderup i udkanten af Middelfart Kommune. Der er hurtig adgang til motorvejen over Fyn, så det er nemt at komme til os fra Fyn og Trekantsområdet.

Skolens ledelsesteam består af skoleleder, en viceskoleleder og en afdelingsleder. Viceskoleleder og afdelingsleder har det daglige ansvar for drift og pædagogisk udvikling henholdsvis unge- og børnemiljøet. Vi arbejder tæt sammen om at kvalificere hinandens ledelsespraksis og understøtte hinandens opgaver. Vi har en åben og ærlig tilgang til samarbejdet omkring ledelse og er bevidste om, hvordan vores adfærd smitter ud i organisationen.

Vi søger en viceskoleleder der kan se sig selv i opgaverne:

  • Ledelse af ungemiljøet
  • Samarbejde med PPR, UU og KUI – herunder fastholdelse af tydelig systematik i samarbejdet
  • Prøveansvarlig – planlægning, tilmelding, afvikling, lovgivning og censorfordeling
  • Skoleårets planlægning og skemalægning – kendskab til IST Tjenestetid vil være en fordel
  • Vikardækning – både kendt og akut fravær
  • Implementering af kvalitetsprogrammet for folkeskolen – særligt fokus på de områder, som vedrører ungemiljøet
Vi har mange ønsker til vores nye kollega, og håber at du kan nikke til nedenstående:
  • Du har erfaring med skoleledelse - særligt i udskolingen
  • Du er tydelig i din kommunikation og god til at sætte klare forventninger – og du følger op på en måde, der styrker samarbejdet
  • Du kan planlægge og facilitere møder – både personalemøder, møder med forældre og eksterne samarbejdspartnere
  • Du er struktureret og har helikopterblik – du skal kunne skabe overblik og ro i en hverdag med fart på
  • Du har tålmodighed til at være og kan skabe ro og retning i en foranderlig hverdag
  • Du vil gerne delegere, men hjælper også med opgaven, når der er brug for det
  • Du er empatisk, medmenneskelig og varm – og som møder ind med et smil på læben hver dag
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger
  • Du vil være en vigtig sparringspartner i ledelsesteamet – både pædagogisk og strategisk
  • Du kan varetage ledelsesopgaver i skolelederens fravær på en måde, der skaber tryghed og fremdrift

Som professionel samarbejdspartner og kollega ser vi gerne at du:
  • Er empatisk, medmenneskelig og varm – og møder ind med et smil på læben hver dag
  • Altid ser styrken i mangfoldighed og arbejder inkluderende med forskelligheder hos både børn og voksne
  • Har viden om specialpædagogik – og kan omsætte det i dit samarbejde med personalet
  • Har lyst til at fastholde og videreudvikle de positive narrativer om Anna Trolles Skole

Til gengæld så tilbyder vi dig:
  • En skole hvor der er højt til loftet og kort mellem hjerterne
  • En tydelig og anerkendende ledelse, der har snuden i sporet og sætter en tydelig retning
  • En spændende og udviklende arbejdsplads med skønne kolleger, hvor der er plads til grin.
  • At du bliver en del af et større lederfællesskab på tværs af skolerne i Middelfart Kommune, blandt andet med et velfungerende viceskoleledernetværk
  • Et tæt samarbejde på tværs af hele Børne og Unge-forvaltningen, hvor der er kort vej fra tanke til handling

Anna Trolles Skole står på skuldrene af det fælleskommunale børnesyn og Middelfart kommunes vision “Fra Middelfartbarn til Verdensborger”. Som du kan læse mere om her
Vi har i kommunen igennem flere år arbejdet på at udvikle et læringsmiljø, hvor flere elever trives trods forskellige læringsforudsætninger, og vores fokuspunkt i år og i fremtiden er derfor udvikling af inkluderende læringsmiljøer, hvor fokus er på fællesskab, motivation og variation af undervisningen.
I Middelfart kalder vi det FIFA: Flere med I Fællesskabet i Almendelen.

Hvis du vil vide mere om stillingen kan du kontakte skoleleder, Maya Lykke Nielsen, på tlf.nr 29 33 72 88 – send gerne en sms, at du ønsker en opringning.
Hvis du ønsker at besøge skolen er det muligt d. 10. og d. 13. november ml. kl. 13 og 16 – kontakt skolens kontor på tlf. 88 88 49 80 for at træffe aftale
Vi forventer at afholde første samtale d. 19. november og anden samtale d. 26. november. Ansøgere udvalgt til anden samtale vil gennemføre personprofil imellem de to samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Middelfart Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Anna Trolles Skole, Kirkevej, 5464 Brenderup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e5ac3064-3e34-47cf-b5de-d24742bcfa97

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet